søndag den 1. september 2019

Filsø august 2019

Skestorkene er færdige med at yngle og samles i større eller mindre flokke langs Vadehavet, især ved Sneum Sluse og også ved Filsø. Det kan være svært at komme til at pudse fjerene med så lange næb, så må man hjælpe hinanden. 
Hjejler og Stor Regnspove kan man se på markerne rundt omkring og flyvende i store flokke. 
Hvidklire har jeg set enkeltvis eller i småflokke af 4-5.
Disse vadefugle, Rødrygget Tornskade og Hvid Vipstjert er allerede begyndt at trække sydpå. Samtidig ankommer gæssene. Canadagæs er et sjælden syn ved Filsø, men sidst i august kom der 47 flyvende. Det er måske den største flok der er registreret her.
Musvåger høres og ses kredse over skovene. Det er ofte ungfugle, der øver sig i at manøvrere i luften. 
Skarver er der stadig tusinder af ved Filsø, så de har åbenbart ikke spist op endnu.
Havørneparret har været her det meste af sommeren, men de har ikke været så synlige, som de plejer.  De sidder som regel nær hinanden i træerne på sydsiden af Søndersø. Hvis de bliver forstyrret flyver de ud over søen, kredsende omkring hinanden. Det er altid et dejligt syn. 
Andre rovfugle ved Filsø er Vandrefalk og Tårnfalk. Til sidst et rådyr i solnedgang i fuld firspring over Mellemsø.
Sommerfuglen- tja måske en Tidselsommerfugl?





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar