Efter en ufrivillig pause på 3 uger, var min bagdel endelig svundet så meget ind, at den kunne være i føresædet på bilen og jeg kunne igen tage en tur til Filsø. Jeg faldt af en hest med en stor blodansamling på den ene balle til følge for ca 3 uger siden.
Det første, der mødte mit syn ved Filsø var Havørneparret. De sad side om side i toppen af et fyrretræ. For pokker det glæder.
Odderen var på plads det sædvanlige sted og en Stor Tornskade mødte jeg allerede i oktober.
Der er altid en eller flere Sølvhejre ved Mellemsø og Fiskehejrerne har altid været der i stort antal. Denne ene Fiskehejre var utilfreds med at Sølvhejren lige skulle være der, hvor den havde tænkt sig at fouragere.
Musvågen og Blå Rørhøg er fotos fra oktober.
En Dompap hun, har taget styringen ved foderbrættet i haven. Ingen andre fugle får lov, før den selv er færdig med at spise og det kan tage næsten en time. Nu har jeg jo haft rigelig tid til at studere foderbrættet de sidste uger.
