lørdag den 26. maj 2018

Natlyt ved Filsø. 22. maj 2018

Som medlem af Filsøgruppen har jeg det privilegium ca 1 x årligt at deltage i natlyt ved Filsø. 

Jens Rye Larsen, Harry Jensen, Jørgen Hjort, Sven Bødker og jeg mødtes kl. 20.00 og ventede på solnedgang og at de nataktive fugle ville blive aktive. 

Det var nu ikke den store oplevelse i år. Vi hørte og så Rørdrum, Vandrikse, Sangdrossel og en hel Hættemågekoloni, som blev forstyrret i mørket og larmende gik på vingerne.

Efter lidt rødvin og 2-3 timers søvn stod jeg op kl 05.00 for at udnytte morgenlyset i Langoddetårnet. Det var en fuldstændig vindstille morgen.

Gråænderne var helt tæt forbi med ællingerne, som er fulde af energi. Et Grågåsepar havde kun en enkelt unge. 
Lille Præstekrave har holdt til på Odderholm i længere tid. Jeg tror, den ene lå på æg. De er svære at få øje på mellem alle stenene og jeg har søgt efter en unge, men ingen fundet.

Et par Troldænder er endnu ikke kommet i gang med at yngle, de starter altid først sent på sommeren. De færdes konstant så tæt på hinanden, at der ikke er tvivl om, at det er et par. 


Langoddetårnet

Troldand








Blishøne

Knarand


Rørsanger



Lille Præstekrave

Grågæs

Arne Gammeltofts køer

Traner