fredag den 28. december 2018

Godt nytår til Kohejren ved Filsø

Godt nytår! 
Den meget samarbejdsvillige og fotogene Kohejre har nu holdt til ved Neder Fiddevej i over end en måned. Hvis det milde vejr fortsætter og køerne stadig er på græs, er den her måske også til næste år.









tirsdag den 25. december 2018

Havørnen ved Filsø fik juleand juleaftensdag.


En af Havørnene fra parret ved Filsø fik juleand til frokost juleaftensdag. 
Kl 12.28 stod den og musede i mindst 10 minutter over en and i Mellemsø. 
Kl 12.38 var anden så udmattet at Havørnen dykkede ned i vandet og snuppede den. Ørnen fløj derefter mod Kirkeodde plantage og har formentlig nydt frokosten der. 
Der var flere, der gik tur på Dæmningsvejen og var på den østlige P-plads, men de opdagede tilsyneladende ikke andens skæbne.Glædelig jul.












søndag den 2. december 2018

Kohejre ved Filsø november 2018

Siden d 24. november har en enkelt Kohejre holdt til blandt køerne på Neder Fiddevej. Min første tanke var, at det kan den da ikke overleve, men den fanger den ene store, fede regnorm efter den anden. Indimellem suppleret af insekter mm.
Forleden fik den lidt varme ved at stå helt ind imod en af køerne.
Kohejren er helt upåvirket af, at der konstant står ornitologer og fotografer og iagttager den fra vejen.