tirsdag den 1. september 2020

Filsø Havørnene på tur 1. september 2020

 Flere har fortalt mig, at de indenfor de sidste uger har set 2 Havørne i Marbæk, dog så langt væk at de ikke kunne se, om det var voksne ørne. Jeg måtte til Marbæk.

Heldet var med mig. Da jeg ankom til Varde Å`s udløb, så jeg en ad Havørn sidde ude på vaden. Den havde spist, for vadefuglene omkring den var helt rolige. Ørnen forsvandt mod nord. 

Den må have hentet resten af familien, for 1 time senere ankom to adulte ørne og en juv fra nord. De kredsede alle 3 lige over hovedet på mig, eller skal vi sige lige over kameraet. Jeg fik taget mange fotos i de ca 10 minutter, det stod på og da jeg kom hjem og så dem på stor skærm, kunne jeg se, det var Filsøfamilien. Ungen var ringmærket og en af de ad havde mistet en fjer i venstre vinge, ligesom en af ørnene på de fotos, jeg har af Filsø-ørnene.

Nu er der jo 2 unger i år hos Filsøparret. Inden, jeg nåede at blive bekymret dukkede en ung Havørn op fra nord. Det kunne meget vel være den sidste unge.











Havørnene ved Filsø`s yngleperiode 2020.

 Se den her:   https://www.dofsydvest.dk/arkiv/lokaliteter/filso/havorn-pa-filso-2020