fredag den 21. september 2018

Havørnene ved Filsø 2018

De to unger fra i år flyver nu omkring i hele området, uden de voksne ørne. Jeg ser ofte ungerne sammen. Indimellem har de besøg af en tredje yngre Havørn, ca 2-3 år gammel. Den bliver accepteret af ungerne, men ikke af de voksne ørne. De jager den på porten, men åbenbart ikke barskt nok. Den bliver ved at vende tilbage.
Lige inden yngletiden i februar, marts var der en lignende irriterende yngre Havørn for tæt på vores par. Jeg fristes til at tro, det er den samme ørn.
En Rørhøg deltog forleden i et måltid sammen med ørnene. Der var Skarv på menuen.