tirsdag den 4. juni 2019

Fanø maj 2019


Ved hjælp af Kim Fischer, Fanøs mest ihærdige ornitolog, fandt vi Havterne, Hvidbrystet Præstekrave, Sandløber, Stor Præstekrave og Strandskade ved den nordlige del af Fanø. Her er der en fin udsigt til Esbjerg med køer i forgrunden.
På stranden ud for Fanø Bad var et par gravænder ved at gøre klar til at yngle.
Ved lavvande ligger der som regel sæler og gasser sig i nærheden af Fanøfærgen. De har forlængst vænnet sig til turisterne.


















FILSØ APRIL-MAJ 2019

Efter en usædvanlig varm påske med op til 20 grader er vi gået tilbage til vintertid og ca. 8 grader. Vinterfrakken er hentet ned fra loftet igen og de uldne underbukser taget frem fra skabet. Når man fotograferer og står stille i timevis og venter på et godt skud, bliver det hurtigt koldt.

Bynkefugl, Landsvalen, Blåhalsen og Skovpiberen er kommet til Danmark fra sit vinterlogi. De er klar til at yngle, ligesom Skovpiberen, der igen og igen flyver ud fra toppen af et træ og daler i takt med sin nedadgående sang. Stillitsen finder redemateriale i Fandens mælkebøttes frøstande. 
Efter at have hørt Niels Andersens (Vibeniels) holde foredrag om Viben, hvor han fortæller at den er gået tilbage med 75 procent på ca 40 år, får den ekstra opmærksomhed fra mig. Nej, der er ikke mange tilbage. Ved Langodde, Filsø er der heldigvis ca 10 individer og på markerne mod Filsø er der flere par på forskellige marker.
Ved Langodde yngler også Rødben. Den advarer højlydt, hvis man kommer for tæt på, men den kan være svær at få øje på i det høje græs.Spurvehøgen har været her hele vinteren, ligesom Odderen der svømmede ud fra Storeholmtårnet lige for næsen af os. 
Krondyrene troede alle var gået hjem først på aftenen. Det var jeg ikke. Det tog de nu med ophøjet ro og nærmest bare luntede væk.