søndag den 20. april 2014

Blåhals- Filsø mm d. 19. 0g 20. april 2014

Sven og jeg tog til Filsø lørdag aften for at jeg kunne tage et billede af denne Blåhals siddende på "Åge V. Jensen skiltet". Den var ikke samarbejdsivrig lørdag aften, derfor stod vi op kl 05.00 søndag morgen, for at forsøge igen. I får bare billeder af skilt og fugl hver for sig.
Vi tog bagefter til Billum Enge, som er mit kvadrat. Blåhalsen bl. a. er udtaget til særlig opmærksomhed i Atlasprojektet, den skal registreres med antal og koordination. Vi talte 6 syngende med hvert sit territorie i Billum Enge og ved Varde kær hørte vi 2 i aften.


Medens jeg stod ved Filsø og ventede på Blåhalsens velvillighed, opstod en værre larm bag nogle træer. En Duehøg havde fået fat i et bytte. Jeg kan ikke se, hvad, det er.

Den blev forfulgt af flere krager, så det er måske en krageunge.

Dette billede er taget fra Filsø. Den mørke klat i v. side er Havørnereden i Vrøgum plantage og den lodrette klat i i træet yderst  th.  er Ørnehannen, som vogter sin rede. Han sad der fra kl 18.30 lørdag aften til kl 08.00 i morges.
Det er fint at man kan se reden herfra, da for meget forstyrrelse på redeområdet, kan forårsage at ørnene forlader reden og/eller æggene.