mandag den 24. juni 2019

Hvid Pelikan ved Filsø

Lørdag d. 22. 06 kl 18.blev en Hvid Pelikan meldt ud ved Filsø af Mathias Thiim.
Sven og jeg ilede til Filsø samme aften. Der var allerede en pæn flok lokale ornitologer til stede. Kl 21.10 ankom de første fra Sjælland. De var kørt hjemmefra få minutter efter, den var meldt ud.
Desværre var Pelikanen gået til ro. Den stod ved søbredden af Mellemsø og i tusmørket blev det kun til dårlige fotos. Derfor var jeg nødt til at tage til Filsø igen næste morgen. Jeg kunne alligevel ikke sove, så jeg tog hjemmefra kl 4.00 og ankom til østlige P-plads kl 4.30. Der holdt allerede 6-8 biler, der var på vej derfra til Kirkebyvad-udsigtstårnet fordi fuglen havde flyttet sig dertil- jeg fulgte bagefter.
Fra tårnet fotograferede jeg sammen med en mand, der havde overnattet i bilen i nærheden af Filsøområdet.
Kort efter fløj Pelikanen mod syd og jeg ærgrede mig over, jeg ikke havde fulgt min første indskydelse: at vente på den i Langoddetårnet, for der fløj den lige forbi.
Hver gang den var i luften var alle øvrige fugle også oppe at flyve og mange ynglende måger forsøgte at jage den væk. Jeg troede Pelikaner levede af fisk, men efterfølgende har jeg googlet mig til, at de også kan spise fugle. Det ved de ynglende måger ved Filsø tilsyneladende.
Alle mand tilbage til Dæmningsvejen midt i Filsøområdet, hvor den kunne ses fra. Jeg tog til Langoddetårnet, hvor jeg nød fuglen helt alene i ca. 1/2 time. Pelikanen gabte, spiste en lille fisk, gik en kort tur på en smal tange i søen og ellers brugte den det meste af tiden på at pudse fjerene for at gøre sig klar til næste flyvetur.
Kl 8.30 fløj den over Mellemsø og forsvandt af syne. Den blev mig bekendt ikke set siden ved Filsø.
Man mener den er kommet direkte fra Tyskland, ca 150 km fra Filsø, d 22.06. Dagen efter d 23.06 fløj den til Vejlerne, også et af Aage V. Jensens ejendomme, hvor den blev opdaget ca kl 20.00 samme dag.
Det er en ungfugl i sit andet år, sandsynligvis fra Balkanområdet, som har forvildet sig til Danmark.


Alle fugle på Storeholm lettede, da Pelikanen fløj over.

Pelikanen fløj lige forbi Langoddetårnet



Sammen med Fiskehejrer



Skestorken er nærmest lilleput ved siden af.



Sølvhejre bagved til venstre


Ingen kommentarer:

Send en kommentar