Filsø-tællingen lørdag den 1. september blev en af de smukkeste efterårsdage. Total vindstille, hvilken gør vandoverfladen spejlblank og alle lyde helt tydelige. Jagtsæsonen på krondyr gik ind samme dag. Det vindstille vejr var vist ikke så godt for jægerne, da krondyrene opfanger hver en lyd og bevægelse og så er de ikke så lette at få ram på, har jeg ladet mig fortælle. Jeg er sikker på, jægerne nød den smukke morgen alligevel. De var nemlig startet tidligere end Filsø-gruppen.
Vi startede tællingen kl 8.00 og det er alt for sent til at opleve morgenen fuldt ud. Vejrmeldingen meldte samme type vejr dagen efter og jeg besluttede at stå op kl 5.00 for at være ved Filsø kl 5.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar