torsdag den 15. august 2019

Skarv ved Filsø august 2019.

Jeg har absolut intet imod Skarven. Faktisk betragter jeg denne art som- kan man sige- en anelse mere intelligent end de andre arter? Hvis skarvene ikke opdager mig, når jeg er iført camouflage-tøj bag en busk, så gør de andre arter sandsynligvis heller ikke og jeg har en chance for et foto af, hvad der end kan dukke op. 
Forleden opdagede Skarvene mig ikke, måske fordi de var trygge midt i flokken på ca. 300. I samlet flok kom de flyvede lavt over vandoverfladen. Nogle landede i en smal, langstrakt bælte på søen, medens de næste kom flyvende lavt hen over dem, hvorefter de også landede. 
Så gik det ellers løs, der blev slugt den ene fisk efter den anden. Det var virkeligt det helt store og voldsomme ædegilde. Jeg kan godt blive nervøs for, om de æder alle fiskene, som Aage V. Jensens fonde i foråret har sat  ud i Søndersø for at gendanne den naturlige balance i søen efter  iltsvindet i sommeren 2018. Heldigvis er det planen at der også skal sættes fisk i Søndersø de følgende år. Søndersø var den eneste sø i Filsø-området, der var udsat for iltsvind i 2018.
Skarvene fouragerer i alle 4 søer, der er i området: Fidde Sø, Mellemsø, Søndersø og Søvig Sund. 
I 2012, da Filsø blev genetableret blev der registreret 35 Skarver. Den største forekomst i 2018 er 649 og der er registreret 195 ynglende par på Storeholm, den største ø i Mellemsø. Her yngler den på jorden og ikke i træer, som det er tilfældet mange andre steder. 
Ofte sidder Skarvene i Skarvtræerne mellem Mellemsø og Fidde Sø. Her går de til overnatning og forleden aften kl. 18.00 kunne jeg tælle ca 300 Skarver i disse træer.










torsdag den 8. august 2019

Filsø juli 2019

Fyn er fin, men Filsø er fantastisk.
Der er dage, jeg går hjem uden at have oplevet noget som helst- andre dage sker der bare alt muligt uforudseeligt.
På en og samme dag gik et par rådyr i vandet og svømmede stille og roligt til den anden bred af søen. Kort efter dukkede en odder op. Skrabte en bunke jord op og sked territorie af på toppen af denne.
Et par Fjordterner slogedes højlydt om en fisk.
En skarv tog afsæt i vandet og i mellem alt dette fik jeg tiden til at gå med at fotografere Landsvaler, der fouragerede lige foran mig.
Ræven møder jeg jævnlig. Rødrygget Tornskade har udfløjne unger i juli og advarer højlydt, hvis jeg kommer for tæt på. Her har en voksen og en ung Rødrygget Tornskade fanget sig en bi.
En meget gul, formentlig ung Løvsanger (hvad siger de kloge?).
Ællinger af Gravand og de voksne tæt på.
Dværgterne sammen med en Fjordterne, som ser helt stor ud ved siden af.
Mudderklire er der en del af ved Filsø ligesom de allestedsværende Fiskehejrer.
Strandskader på besøg, Svireflue og til sidst Lille Korsnæb.

Rådyr


Odder

Fjordterne

Skarv

Landsvale

Landsvale

Ræv

Rødrygget Tornskade AD 

Rødrygget Tornskade JUV=ung

Løvsanger

Gravand juv= ællinger

Gravand AD= voksne

Fjordterne og Dværgterne

Mudderklire

Strandskade

Fiskehejre

Svireflue

Lille Korsnæb

tirsdag den 6. august 2019

Slangeørn i Mols Bjerge

Slangeørn har jeg tidligere set i Spanien, men at se den på dansk jord- eller i dansk luftrum- er nu noget helt andet.
Fra et højt punkt, Trehøje i Mols Bjerge, kunne vi se den kredse over heden, indimellem musende i meget stor højde (op til 400 m, kan den muse) for dernæst at tage et styrtdyk og dukke op med en slange: hugorm eller snog i næbbet.
Så tabte den slangen- troede vi- men på billederne kan jeg se, at den har spist den, flyvende i luften. Dens foretrukne føde er slanger og for at undgå slangebid har den hård hud på benene i stedet for fjer, som de andre rovfugle har.
Denne Slangeørn er en yngre ørn, ca 2 år gammel. og kommer sandsynligvis fra det sydlige Europa, Spanien eller Frankrig.
Der kommer jævnligt Slangeørn på besøg i Danmark, de sidste år har der været en her hvert år.
Indtil 1882 har den endda ynglet ved Haderslev i Danmark.









mandag den 29. juli 2019

Grønbenet Rørhøne på Siø.

Siø er en lille ø mellem Fyn og Langeland. Der er indhegnet for ikke at forstyrre ynglefuglene. Det gælder indtil d. 17.07, netop den dag, vi var der. Vi blev dog udenfor indhegningen for ikke at forstyrre, som det kan ses, var fuglene ikke helt ovre yngletiden.







Rovterne Filsø 2019

Hvert år, sidst i juli kommer en lille flok Rovterner til Filsø på vej sydpå. De ligner Fjordternerne, men er større, har et kraftigt næb, sorte ben og en meget skrattende lyd, når de flyver omkring og fouragerer.
De spiser lidt større fisk end Fjordternerene. Her er en Rovterne, der har fanget en fisk, vendt den i luften og er i gang med at sluge den- stadig flyvende.