søndag den 13. november 2016

Filsø oktober 2016










Odder Filsø

Jeg har flere gange set Odder fra Kirkebyvadtårnet ved Filsø- på tæt hold endda. Men de gange, jeg har haft dem i fin fotoafstand, har jeg enten ikke fået fotoudstyret med op i tårnet eller også har odderen været væk så hurtigt, at jeg ikke nåede at få taget billedet.
Med den erfaring har jeg gjort det til en vane at gå op i tårnet med fotoudstyret hver gang, jeg er kommet forbi.
Endelig hørte jeg den plasken fra vandet, som fortæller mig, at der er odder i nærheden. En ung og en gammel odder muntrede sig i vandet lige for næsen af mig. De kiggede op på mig ved lyden af kameraets klikken, men svømmede så omkring igen. 5-10 minutter fik jeg.







lørdag den 29. oktober 2016

Ravn, Filsø.

Disse to ravne havde en særdeles højlydt samtale i toppen af et udgået grantræ. Efterfølgende fløj de synkront og legende i luften.
Ingen tvivl om at det er et par, som allerede her i oktober måned gør klar til yngletid.












lørdag den 22. oktober 2016

Sensommer og efterår

Lidt forskelligt fra naturen, sensommeren og efteråret 2016.


Vandrikse en meget sen eftermiddag, Filsø.

Isfugl, Filsø.


Skarv Filsø

Gravand med unger, Ho Bugt.

Sultne Landsvaleunger, Starup.

Rødrygget Tornskade, Filsø.

Snog, Filsø.

Tidsel Sommerfugl, Filsø.

Fiskehejre


Gæs over Filsø

Jernspurv

mandag den 26. september 2016

Isfugl Filsø


Langs åløb og i Mellemsø ved Filsø færdes Isfuglen. Som regel opdager man den ved de skarpe skrig, den udgiver, når den flyver hastigt forbi, lavt over vandet. Ofte når man ikke at se detaljerne af fuglen, men kun et kort glimt af noget blåt som farer afsted.
Da jeg fotograferede disse Isfugle ventede jeg 1 1/2 time på at de dukkede op.