mandag den 24. juni 2019

Tipperne maj 2019


Før i tiden var der ikke adgang til Tipperne i yngletiden. Siden 2017 har der dog været udvidet adgang fra 1. marts-31. juli alle dage kl 7.00-22.00. Der er kun adgang i bil.
Det giver mulighed for at komme tættere på fuglene, når man sidder i bilen.
Her er mange ynglende fugle. Bl a. Stor Kobbersneppe, som her fik besøg af en ko. Det lod den sig ikke skræmme af. Den blev siddende i græsset medens koen gik forbi.

Man kunne se flere Stor Kobbersneppe i parringsflugt over markerne.
Langs hegnet var der usædvanlig mange par Gul Vipstjert. Nogle var i færd med at finde redemateriale.
Gravænder var oppe at skændes om et eller andet og nogle blev forsøgt jaget væk af en Vibe.
Hjejle, Tornirisk og Stor Præstekrave rastede og fouragerede i det lave vand.
Desværre mødte vi ingen dansende Brushøns, som ellers var målet for vores udflugt. Det er for tørt, fortalte den lokale ornitolog Ole Amstrup.
















tirsdag den 4. juni 2019

Fanø maj 2019


Ved hjælp af Kim Fischer, Fanøs mest ihærdige ornitolog, fandt vi Havterne, Hvidbrystet Præstekrave, Sandløber, Stor Præstekrave og Strandskade ved den nordlige del af Fanø. Her er der en fin udsigt til Esbjerg med køer i forgrunden.
På stranden ud for Fanø Bad var et par gravænder ved at gøre klar til at yngle.
Ved lavvande ligger der som regel sæler og gasser sig i nærheden af Fanøfærgen. De har forlængst vænnet sig til turisterne.


















FILSØ APRIL-MAJ 2019

Efter en usædvanlig varm påske med op til 20 grader er vi gået tilbage til vintertid og ca. 8 grader. Vinterfrakken er hentet ned fra loftet igen og de uldne underbukser taget frem fra skabet. Når man fotograferer og står stille i timevis og venter på et godt skud, bliver det hurtigt koldt.

Bynkefugl, Landsvalen, Blåhalsen og Skovpiberen er kommet til Danmark fra sit vinterlogi. De er klar til at yngle, ligesom Skovpiberen, der igen og igen flyver ud fra toppen af et træ og daler i takt med sin nedadgående sang. Stillitsen finder redemateriale i Fandens mælkebøttes frøstande. 
Efter at have hørt Niels Andersens (Vibeniels) holde foredrag om Viben, hvor han fortæller at den er gået tilbage med 75 procent på ca 40 år, får den ekstra opmærksomhed fra mig. Nej, der er ikke mange tilbage. Ved Langodde, Filsø er der heldigvis ca 10 individer og på markerne mod Filsø er der flere par på forskellige marker.
Ved Langodde yngler også Rødben. Den advarer højlydt, hvis man kommer for tæt på, men den kan være svær at få øje på i det høje græs.Spurvehøgen har været her hele vinteren, ligesom Odderen der svømmede ud fra Storeholmtårnet lige for næsen af os. 
Krondyrene troede alle var gået hjem først på aftenen. Det var jeg ikke. Det tog de nu med ophøjet ro og nærmest bare luntede væk. 















onsdag den 8. maj 2019

Havørnene ved Filsø 2019.

Jeg har skrevet en artikel om Filsø Havørneparrets yngleperiode 2019. Du kan læse artiklen her:

Fotos:
En af yngleparret har fået et insekt for tæt på. Det kan man blive helt skeløjet af.
De næste fotos er udsigten mod Filsø, taget af en drone 5-10 m over reden.
Det sidste foto-bare rolig, jeg har ikke været oppe at kravle i træerne ved reden. Det er et snapshot fra DOF`s Ørnetv: https://www.dof.dk/oplev-fuglene/ornetv
D. 8. maj 2019 er der endnu ikke lagt æg. De bygger stadig på reden, så de når sandsynligvis heller ikke at få unger på vingerne i år.





torsdag den 2. maj 2019

Viben og landbruget.

Foredrag ved DOF Sydvestjylland
Mandag d. 6.maj 2019
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade, Esbjerg. Lokale 1.
Alle er velkomne- også ikke medlemmer.
Niels Andersen vil berette om Viben generelt, og om hvad der kan give Viben fodfæste i det danske bondeland igen efter en tilbagegang, så bestanden i dag ligger på kun en fjerdedel af niveauet, da punkttællingerne startede for godt 40 år siden.
DOF vil sammen med Landbrug & Fødevarer og deres videnscenter, SEGES, dette forår udsende en folder med gode råd til landbrugere, der ad frivillighedens vej vil hjælpe viberne på deres marker og enge.